Hjemmebagt brød er bare det bedste. På det sidste har jeg sådan haft lyst til en klassisk fransk bondebrød, så jeg kiggede på nettet for at finde et godt et. Jeg fandt et på AMO’s side som dog havde en fantastisk mængde gær i, så jeg valgt at halvere gæren og udvide hævetiden (for at få meget smag) og ændrede også et par andre småting. Så her er min opskrift på et fransk bondebrød.
Det vigtige for mig var dog at få en lækker sprød skorpe, og det ved jeg man ikke opnår hvis man bare bager i alm. varmluft. Jeg er så heldig at have en ovn med damp, som man kan opnå virkeligt gode resultater med, men det har alle jo ikke så jeg har også inkluderet instruktioner til at bruge en stegeso (en ovnfast gryde), helst at støbejern, som mange flere mennesker har i deres køkken.
Hvis du følger min opskrift får du en fantastisk sprøde skorpe og en lækker tæt krumme, som man kender det fra et klassisk fransk bondebrød:
Opbevaring af brød
Hvis du opbevarer brødet i en plasikpose mister det desværre sin lækre sprøde skorpe, så du kan evt. opbevare det i en papirspose, eller jeg har denne smarte brødpose lavet af stof:
Den er desværre ikke til at købe mere, da firmaet der lavede den lukkede tilbage i 2012, men jeg ville vise den frem. Hvis du finder et sted der laver noget lingende vil jeg gerne høre om da, da jeg godt kunne bruge nogen flere.
Hvis to brød er i overkanten er brødet frysegenet. Hvis du gerne vil have noget af den sprøde skorpe tilbage, så tå brødet helt op. Pensl det med vand og giv det nogen minutter ved 200 grader i ovnen.
Det var så min opskrift på klassisk fransk bondebrød. Jeg håber at brødet smager dig og din familie 😀
Del gerne på sociale medier
Dette er min opskrift på fransk bondebrød. Jeg håber du vil prøve den. Hvis du laver en denne opskrift og poster den på Instagram på du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig glad.
Klassisk fransk bondebrød
Ingredienser
- 600 gram ølandshvede
- 200 gram fuldkornsrugmel
- 100 gram havregryn
- 400 ml surmælksprodukt
- 300 ml vand
- 1 tsk salt
- 1 spiseske honning
- 25 gram gær
- 50 ml olie
- rismel Til at drysse på brødet
Sådan gør du
Dejen
- Varm vandet op i mikrobølgeovnen så det er lunkent
- Udrør gæren i vandet
- Kom vand og ymer i en skål
- Tilsæt mel og havregryn
- Tilføj salt, olie og honning på toppen
- Rør med dejkrog til du får en totalt sammenhængende og let klæbrig dej. Tilføj evt. mere hvedemel hvis dejen er for klæbrig (eller vand hvis det går den anden vej)
- Hvis du ikke har en røremaskine kan du sagtens ælte i hånden. Ælt grundigt igennem i mindst 10 minutter
- Kør i minimum 10 minutter på medium hastighed
- Kom dejen i en skål, dæk den til med et viskestykke og lad hæve i en time
- Drys mel på bordet og slå dejen ned
- Del dejen i to og form til kugler. Lad dem hvile under et viskestykke i 10 minutter
- Form derefter de to brød
Bag i stegeso
- Form et rundt brød og læg den i en rund hævekurv børstet med rismel (dette kræver selvfølgelig to hævekurve)
- Hvis du ingen hævekruve har, så kan du også lade dem hæve på bordet. Drys lidt rismel over for udseendets skyld
- Lad brødene hæve i en time
- Mens brødene hæver så tænd for ovnen. Hvis du har en pizzasten eller et bagestål, sørg for at det ligger i ovnen. Stil stegesoen i ovnen med låget på
- Varm ovnen op til 260 grader
- Når dejen har hævet færdig, så vend det ud af hævekurven på en meldrysset bord
- Åben ovnen og tag låget af stegesoen
- Drys indersiden af stegesoen med lidt rismel så brødet ikke hænger fast
- Flyt i et snuptag dejen over i stegesoen. Sæt låget på og luk ovnen
- Bag i 15 minutter med låg på
- Åben ovnen og tag låget af. Skru ned til 230 grader.
- Bag videre i 20 minutter
- Herefter skal du tjekke brødets interne temperatur med et stegetermometer.
- Brødet er færdigt når dit termometer viser 99 grader. I min ovn tog det 35 minutter i alt
Bag med damp
- Form til et aflangt brød og læg i en aflang hævekurv børstet med rismel
- Hvis du ingen hævekruve har, så kan du også lade dem hæve på bordet. Drys lidt rismel over for udseendets skyld
- Lad brødene hæve i en time på en bageplade. Helst en hulplade hvis du har en, for så bliver brødet også sprødt på undersiden
- Mens brødene hæver så tænd for ovnen. Hvis du har en pizzasten eller et bagestål, sørg for at det ligger i ovnen
- Sørg for at dampen er tændt i de sidste 20 minutter før du sætter brødene i ovnen.
- Sæt brødene i ovnen og bag i 15 minutter
- Sluk for dampen. Åben ovnen og lad dampen forsvinde
- Bag yderligere 20 minutter
- Herefter skal du tjekke brødenes interne temperatur med et stegetermometer
- Brødet er færdigt når dit termometer viser 99 grader. I min ovn tog det 35 minutter i alt
Hej. Hvorfor bruger du rismel og ikke Alm hvedemel? Mvh Christian
Hej Christian,
Det er fordi rismel er glutenfrit, så når du drysser det på brødet bliver det ikke opsuget af brødet.
Mvh.
Sune
Hej Sune, når du bager med damp er det så på bageprogram hvor damp og varmluft er aktivt eller er det uden varmluft?
Jeg har en Voss (samme som AEG og Electrolux) kombi ovn med damp men den kører kun med 25%damp som jeg forstår det.
Har du erfaring med hæveprogram når det gælder surdejsbrød ?
Tak for en smagfuld hjemmeside og dine vellydende videos på YouTube, Jazz går man aldrig galt med 🙂
Hilsen Carsten
Tak <3
Min ovn er en AEG, og jeg hælder 250 ml vand i bunden af ovnen. Når jeg skal bruge damp trykker jeg på en knap og så laver den damp. Der er ikke andet der kan stilles på 🙂
Jeg har ikke brugt hæveprogram til surdejsbrød. Min gamle ovn som var en Voss havde et program, men det var 40 grader. Nok lige i overkanten for surdejsbrød.