Så er det igen tid til madbloggerudfordring, og det er blevet til den 8. i rækken. Jeg har været med i mange af dem og ville ikke sige nej til denne som handlede om at lave en ret med en bestemt farve.
Jeg fik tildelt farven hvid, som jeg må sige var en kæmpe udfordring. Jeg håber I synes at resultatet er lækkert og interessant. Ungerne herhjemme var i hvert fald begge glade (Amalie undlod dog nådigst at få lakridspulver på sin dessert ;)).
Nå, ikke mere snak, her kommer opskriften.
ingredienser 4 portioner
Cordon Bleu
- Kyllingebryst 4
- Prosciutto de Parma 8
- Gruyère 200 g
Hvidkålstzatziki
- Hvidkålshoved ½
- Salt 100 ml
- Græsk yoghurt 2% 300 ml
- Hvidløg, fed 2
Skyr panna cotta
- Creme fine til piskning 250 ml
- Suvida 100 g
- Skyr 250 ml
- Vanillepulver ½ tsk
- Husblas 1½
Hvid chokolademousse
- Creme fine til piskning 400 ml
- Hvid chokolade 50 g
- Hvid rom Kan undlades 1 spsk
- Skummetmælk 100 ml
- Lakridspulver 2 spsk
sous vide Cordon Bleu
- Tænd dit sous vide setup på 62 grader.
- Skær kyllingenfileterne over på midten.
- Bank dem flade med en kødhammer (eller brug brundet af et glas som jeg gjorde i mangel af gear failure).
- Krydr med salt og (hvid) peber.
- Kom en skive prosciutto på hvert stykke kylling.
- Kom stykker af ost på det ene stykke.
- Saml de to stykker og krydr salt og peber på ydersiden.
- Læg den forsigtigt i en vakuumpose og forsegl.
- Fortsæt med de 3 andre kyllingefileter.
- Kom i sous vide karret i 1½ time.
Hvidkålstzatziki
- Skær et halvt hvidkålshoved i tynde strimler.
- Skær på tværs i små firkanter.
- Kom i en skål og hæld saltet over.
- Bland det godt sammen og hæld det over i en si og sæt over skålen en time.
- Efter timen er gået, hæld væden fra og skyl kålen meget grundigt.
- Smag efter at du har fået alt saltet af, ellers gentag til at det ikke smager (særlig) salt.
- Rør kålen ud i den græske yoghurt.
- Smag til med salt, peber og citronsaft.
Skyr panna cotta
- Læg husblassen i blød i vand.
- Kom creme fine i en lille gryde.
- Tilsæt suvida.
- Tilsæt vanillepulver.
- Kog op under oprøring og tag af varmen.
- Lad den afkøle til ca. 80 grader.
- Udrør husblassen i fløden.
- Udrør skyren i fløden.
- Hæld i serveringsglas og sæt på køl i en time (eller til panna cottaen er stivnet)
Hvid chokolademousse
- Hak den hvide chokolade grundigt.
- Kom creme fine i en lille gryde.
- Tilsæt vanillepulver.
- Kog op under omrøring og tag af varmen.
- Tilsæt den hakkede chokolade under omrøring.
- Når alt chokoladen er smeltet rør 1 dl skummetmælk i (og lidt rom hvis du vælger at bruge det).
- Hæld den i din whipper, skru låget på og stil på køl til du skal servere.
- Når du skal servere, så brug en patron og ryst flasken grundigt.
- Hold beholderen på hovedet og tryk forsigtigt skummet ud oven på panna cottaen.
- Drys med lakridspulver.
Hvid er sku ikke let i mine øjne. Godt gået… Kan ikke huske hvornår jeg sidst har lavet en Gordon bleu… Fik helt lyst igen, så tak for det 🙂
Tak, det krævede også sin mand (og en kvinde) at komme op med idéen 🙂
Cordon Bleuen var lækker sådan der, men på andendagen fik den panko på og i friteusen. Mums 😀