Tandoori kyllingeburger

Tandoori kylling er en fantastisk spise som stammer fra Indien. Kyllingen marineres i yogurt og krydderier. Den skal, klassisk set, tilberedes i en cylindrisk lerovn, kaldet en tandoor. Retten spises over hele verdenen, men har siden rødder i det sydlige asien, nærmere bestemt Indien. Her er min opskrift på en absolut fantastisk tandoori kyllingeburger.

Der er beviser for at folk har spist tandoori kylling omkring 3000 år før vor tidsregning. Der må i den grad være tale om en klassiker. I 1960’erne blev retten populær i den vestlige verden. I dag kan den spise over hele kloden i de fleste byer som har en Indisk restaurant.

Du behøver ikke en Tandoor lerovn

Det ville selvfølgelig være fantastisk at have en tandoor til at lave denne og andre asiatiske retter. Jeg tror dog nemt vi kan blive enige om at det ville være lettere overkill.

tandoori kyllingeburger opskrift - klassisk tandoor lerovn
Naanbrød og tandoori kylling tilberedes i en lerovn med glødende kul

En god grillpande eller en kul-, gas- eller elektrisk grill kan sagtens gøre det ud for en tandoor. Hvis du vælger at stege på grillpanden kan du tilføje en smule liquid smoke eller evt. liget røget salt eller paprika, for at emulere den røgede smag man får fra at grille.

tandoori kyllingeburger opskrift

Bemærk: Links i denne artikel giver mig en smule penge tilbage hvis du følger linket og køber noget.

Hemmeligheden bag smagen i denne tandoori kyllingeburger opskrift

Det som giver en tandoori kylling sin helt specielle og let genkendelige smag er yogurt marinaden som er krydret med tandoori krydderi.

Da tanken er at dette er en opskrift til hverdagsbrug har har jeg valgt at bruge en færdig blanding fra Mill & Mortar i denne tandoori kyllingeburger opskrift, men du kan nemt lave din egen tandoori krydderibladning ved at blande en teske af hver: paprika, gurkemeje, salt, ingefær, spidskommen, koriander og cayenne peber. 

Raita yogurtdressing er lækkert indisk tilbehør

Raita er en indisk yogurt dressing som bruges som tilbehør til retter. Hovedingredienserne er yogurt, agurk og forskellige krydderier. Det kan laves på 1000 forskellige måder, og ingen af dem er forkerte.

Jeg har i denne ret brugt den til at temperere de stærke elementer fra cayenne og frisk chili. Det giver et frisk pust i retten og skarpheden fra forårsløget giver modspil til det lidt tunge element i krydderierne.

Naanbrød er klassisk tilbehør

Som klassisk tilbehør er naanbrød. Jeg har valgt at købe færdige da denne ret gerne skulle kunne være klar på en halv times tid, men hvis du har en fantastisk opskrift på naanbrød skal jeg ikke være den der stopper dig fra at bruge dem i denne opskrift.

Jeg har valgt at lægge brødet under kyllingen. Nogen har dog sagt til mig at for at det er en “rigtig” burger skal der være brød både over og under. Du vælger selv. Jeg synes ofte at der kan være for meget brød i en burger.

Del gerne på sociale medier

Dette er min tandoori kyllingeburger opskrift. Jeg håber du vil prøve den. Hvis du laver en denne opskrift og poster den på Instagram på du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig glad.

Tandoori kyllingeburger

Ret: Aftensmad
Køkken: Fusion, Indisk
Forberedelse: 20 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Portioner: 4 burgere
Kalorier: 511kcal
Forfatter: Sune Trudslev
Indisk mad kombineret med burgere. Det er frisk, det er lidt stærkt og det er fabelagtigt
Print Recipe

Ingredienser

Raita yogurtdip

  • 120 gram yogurt naturel
  • ½ agurk
  • et par grene frisk koriander
  • 1 forårsløg
  • ½ tsk stødt koriander
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk salt

Marinade

  • 80 gram yogurt naturel
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk olie
  • 2 spsk tandoori krydderi
  • 3 fed hvidløg, knust
  • 2 spsk frisk koriander, hakket fint
  • 2 spsk frisk ingefær, hakket fint
  • liquid smoke Hvis du ikke griller

Burgere

  • 4 kyllingebryst
  • 4 små naanbrød eller 2 store
  • 8 cherrytomater
  • ½ agurk
  • 1 salatblanding Jeg brugte en nordisk coleslaw fra Føtex
  • frisk koriander, til pynt
  • friske chilier, til pynt

Sådan gør du

Lav raita

  • Halvér agurken på langs og fjern kernene. Skær den i små tern
  • Hak koriander og forårsløg fint
  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål og smag til med salt
  • Stil på køl til du skal bruge det

Marinér kødet

  • Rør alle ingredienserne til marianden sammen
  • Kom de kyllingebryst og mariande i en forseglbar pose og fordel marianden godt. Læg i køleskaber. Midst 30 minutter men gerne til dagen efter

Lav burgerne

  • Varm ovnen op til 200°C
  • Skær tomaterne i halve. Halvér agurken og fjern kernerne og skær i tern
  • Varm en pande eller grillen op til høj varme og steg kyllingen ca. 5 minutter på hver siden til den er færdig
  • Skær de friske chili i tynde skiver
  • Varm naanbrød i ovnen
  • Servér tandoori kylling på naanbrød. Pynt med agurk, tomat, raita, chili og koriander

Jeg er vild med mad, kager, snacks og alt indimellem. Jeg elsker at lave masser af forsøg og finde den bedst mulige opskrift, så du ikke behøver at gøre det.

Content Protection by DMCA.com
Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.