Macaroni and cheese

Macaroni and cheese er en amerikansk ret som, hvis den bliver lavet i Amerika, bliver lavet ud af en kasse.

Jeg synes dog at en god comfort food ret laves fra bunden, så denne version bruger en bechamelsauce som base, og nogen oste med rigtig god smag.

Normalt spises macaroni and cheese alene eller som sideret til kød, men jeg har valgt at lave en crunchy salat med en lækker vinaigrette. Det syrlige og crunchy i salaten er modstykket til det fede og cremede i macaroni and cheese’en.

Jeg håber du vil prøve at lave macaroni and cheese og jeg håber det smager dig lige så godt som det gjorde os herhjemme.

ingredienser 6 portioner

  • Bechamelsauce

  • Smør 100 g
  • Hvedemel 100 g
  • Mælk Jeg brugte skummet 1000 ml
  • Mac & Cheese

  • Parmesan 85 g
  • Gruyère Eller en god kraftig cheddar 225 g
  • Panko Eller rasp hvis du ikke har panko 100 ml
  • Basilikumblade, friskplukkede håndfuld
  • Vinaigrette

  • Olivenolie 3 spsk
  • Sherryeddike 1 spsk
  • Dijon 2 tsk
  • Hvidløg, fed 1
  • Salt ½ tsk
  • Peber, friskkværnet
  • Salat

  • Spinat eller babyspinat håndfuld
  • Iceberg håndfuld
  • Cherrytomater håndfuld
  • Gulerod 1
  • Agurk ½

Bechamelsauce

  1. Varm mælken op lige til kogepunktet og stil til siden._MG_1873
  2. Smelt smørret i en gryde over medium varme._MG_1875
  3. Tilsæt melet og rør det i smørret._MG_1877
  4. Steg til det er let brunt, ca. 3 minutter._MG_1878
  5. Tilsæt den varme mælk og rør melet ud.
  6. Kog op til saucen bliver tyk.
  7. Smag til med salt. Der skal en del i 🙂
  8. Stil til siden indtil den skal bruges.

Mac & Cheese

  1. Varm ovnen op til 180°.
  2. Riv ostene fint.
  3. Kog pastaen ifølge pakken. Træk et par minutter fra så pastaen ikke er helt færdigkogt._MG_1882
  4. Når pastaen er færdig gem lidt af vandet, og hæld resten fra._MG_1885
  5. Skyl pastaen i koldt vand for at fjerne stivelsen der sidder på overfladen.
  6. Varm sovsen op over medium varme.
  7. Tilsæt osten lidt efter lidt. Rør grundigt indtil al osten er smeltet._MG_1888
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Tilsæt pastaen og kog videre i ca. 2 minutter._MG_1891
  10. Hvis sovsen er meget tyk så spæd op med lidt pastavand._MG_1894
  11. Kom hele retten et ildfast fad og drys panko over._MG_1896
  12. Gratinér i ovnen i 30 minutter.

Mens retten står i ovnen har du tid til at lave vinaigretten og salaten

Vinaigrette

  1. Pil hvidløgsfeddet og knus det ned i en skål med en hvidløgspresse._MG_1911
  2. Tilsæt ½ tsk salt og friskkværnet peber._MG_1867
  3. Mos hvidløgget ind i saltet med bagsiden af en ske.
  4. Tilsæt olie, eddike og sennep og rør meget grundigt._MG_1871

Salat

  1. Skær agurken halvt over og halvér hver halvdel.
  2. Skær kærnerne fra.
  3. Skær agurkerne i små skiver.
  4. Skræl guleroden og skær den i julienne (evt. med et mandolinjern).
  5. Skær tomaterne i kvarte.
  6. Hæld det hele i en skål og hæld vinaigretten over og fordel den godt._MG_1897
  7. Skær spinat og iceberg i små stykker. Læg dem i skålen og brug dine hænder til blande det hele.

Saml det hele

  1. Server mens retten er rygende varm med en god portion salat ved siden af. Flæns nogen friskplukkede basilikumblade og drys over retten.
  2. Så let er det at lave macaroni and cheese. Jeg håber det smager dig.Macaroni and cheese

Tags: , , ,

Comment 0 Replies

Your Information