Honningkagehjerte opskrift

Den mest viduderlige tid på året er jul. Koldt vejr, stearinlys, købe gaver, korte dage og selvfølgelig alt det fantastiske bagteværkg som bliver lavet i julen. Der er mange rigtigt dejlige: pebernødder, brunkager, jødekager, klejner, finskbrød og min personlige favorit: honningkagehjerter. Dette er min opskrift på honningkagehjerte.

Disse honningkagehjerter er fermenteret. Det hjælper med at udvikle den helt rigtige smag, den rigtige krumme og teksture. Hvis man undlader at fermentere bliver det bare ikke helt rigtigt. Hvis du virkelig har travlt, så giv dem så lang tid som du kan. Jeg ville dog ikke gøre det mindre end en uge.

Selvom det er fermenteret er det ikke det samme som surdej, og den bruger ikke vild gær til at hæve kagerne.


Hvis du bare er her for at få opskriften, kan du trykke på knappen nedenunder og du vil automagisk blive transporteret til opskriften:

Gå til opskrift

Hvad er peberkager eller honningkager?

Peberkager er en hel del forskellige slags bagværk. Helt fra bløde, fugtige kager til super sprøde småkager. Honningkage er en speciel undergruppe af peberkager som er bløde i dejen, som har en speciel tekstur.

For det meste bliver peberkager krydret med nelliker, ingefær, kanel eller muskat og bliver sødet med sukker, honning eller molasse. Det er krydderierne der giver kagen navnet peber, og ikke at der nødvendigvis er peber i.

En stak honningkagehjerter på en tallerken

Der findes mange forskellige versioner af peberkager i de fleste Europæiske lande. Briterne har gingerbread men. Nordmændene, hollænderne, svenskerne har peberkager (pepperkaker, pepparkakor and peperkoek). I det jødiske køkken har de honningkage (en anden slags end den danske) og i Schweitz har de biber som er en honningkage med marcipan i midten.

Disse hjerter som jeg beskriver her i dag er en fætter til den tyske lebkuchen, men selvom de laver bløde honningkager i Tyskland er de tyske honningkagehjerter der bliver solgt ved Oktoberfest af den hårde og knasende type.

Danske typer af peberkager

I Danmark har vi mere end en slags peberkager. Brunkagen er en type peberkage.

Krydderkage er også en slags peberkage, men som en klassisk sandkagetype. De krydderier som bruges er de samme og smagsprofilen er ret ens.

Honning er en meget vigtigt del af denne honningkagehjerte opskrift

En af de vigtigste ingredienser i honningkager er selvfølgelig honning. Det giver en kompleks sødme til kagen som virker perfekt sammen med de varme krydderier som bliver brugt til at krydre kagerne med.

Du kan bruge både flydende eller fast honning. Hvis du bruger fast honning skal du bare varme den op til den er lige smeltet før du laver fordejen.

Konklusion på denne honningkagehjerte opskrift

Disse honningkagehjerter er vidunderlige. Bløde, kryderede og ultra julede. Chokoladen er en fantastisk bitter kontrast til den intense sødme fra selve kagen.

Honningkageherte med smeltet chokolade på - lavet med denne opskrift

Disse hjerer er en fornøjelse og det bedste er da de kan holde sig hele vejen gennem december i køleskabet. Når du vil servere dem skal du bare overtrække dem med chokolade og de er klar til at spise.

Del gerne denne opskrift på honningkagehjerte på sociale medier

Dette er min opskrift på fermenterede honningkagehjerter. Jeg håber du vil prøve at lave dem, for de er super lækre, bløde, krydrede og essensen af julebag.

Hvis du laver dem og poster dem på Instagram, må du rigtigt gerne tagge mig som @foodgeek.dk så jeg kan se hvad du har lavet. Det vil gøre mig rigtigt glad.

Reklamelinks! Links til ingredienser og værktøj i opskriften er affliatelinks, hvilket betyder at hvis du køber et produkt får jeg en smule penge som jeg bruger til at køre dette site!

Honningkagehjerter

Ret: Dessert, Snack
Køkken: Dansk
Keyword: gingerbread, honningkagehjerter, jul
Prep: 30 minutter
Cook: 10 minutter
Fermentering: 30 days
Total: 30 days 40 minutter
Antal: 20 hjerter
Kalorier: 224.89kcal
Forfatter: Sune Trudslev
Næringsindhold
Honningkagehjerter
Per portion (1 hjerte)
Kalorier 224.89 Kalorier fra fedt 39
% Daily Value*
Fedt 4.36g7%
Mættet fedt 2.26g14%
Salt 4.75mg0%
Kulhydrater 45.38g15%
Fiber 1.45g6%
Sugar 25.79g29%
Protein 3.79g8%
* Percent Daily Values are based on a 2000 calorie diet.
Fantastiske hjemmelavede honningkagehjerter, som hører den danske jul til
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

Fordej (laves 1 måned i forvejen)

  • 500 g flydende honning
  • 250 g hvedemel

Honningkagedej

  • 250 g hvedemel
  • 2 æggeblomme
  • 10 g hjortetaksalt
  • 10 g potaske
  • 5 g stødt kanel
  • 5 g stødt ingefær
  • 5 g stødt nellike

Overtræk

  • 300 g chokolade

Sådan gør du

Fordej

  • En måned før du vil lave honningkagehjerterne skal du lave fordejen.
  • I en skål skal du 500g honning og 250g hvedemel godt sammen.
  • Læg det i en forseglbar beholder og stil i et mørkt og køligt køkkenskab i mindst en måned, men gerne op til tre.

Lav dejen

  • Varm ovnen op til 180° ikke varmluft.
  • Kom 2 æggeblommer i en skål og rør 10g hjortetaksalt i.
  • Rør 10g potaske ud i to spiseskefulde vand.
  • Tilsæt æggemasse, potaskevæsken, 5 gram kanel, 5 gram stødte nelliker, 5 gram stødt ingefær og 250 gram mel til fordejen.
  • Ælt dejen godt. Du kan enten gøre det i hånden eller på maskine. Det tager en 5-7 minutter.

Bag honningkagehjerterne

  • Drys dit bord med masser af mel og rul dejen ud til ca. fire milimeters tykkelse.
  • Stik hjerter ud og kom dem på en bageplade dækket med bagepapir. Rul den overskydende dej og lav flere hjerter til du ikke har mere dej.
  • Denne dej laver ca. 20 hjerter med den udstikker jeg linker til. Omkring 3 bageplader.
  • Hvis der er overskydende mel på hjerter, så fjern det med en siliconepensel.
  • Bag dem i 8 til 10 minutter til at der ikke kommer et aftryk af din finger når du trykker ned i dem. Lad dem køle af på en rist.
  • De er stenhårde lige efter de er bagt. Kom dem i en beholder og dæk den med et vådt viskestykke og stil i køleskabet i en 3-4 dage til de er bløde.

Overtræk med chokolade

  • Temperer chokoladen og hæld over de bløde honningkagehjertene og lad chokoladen størkne og de er klar til at blive spist.

Video

Noter

Tip
Overtræk kun de honninghjerter med chokolade, som skal spises med det samme. Resten kan holde sig mindst 1 måned i køleskabet uden at blive tørre. Du kan pynte hjerterne med glansbilleder, mens chokoladen stadig er våd, eller skrive på dem med hvid glasur, når chokoladen er stivnet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.