Brioche burgerbolle opskrift

De fleste mennesker elsker en god burger og det gør jeg bestemt også. En fantastisk burger kræver en fantastisk bolle. Problemet med dem fra supermarkedet er at det som oftest kun er et skridt op fra karton. Ofte når du selv bager burgerboller bliver de tunge og med en tyk skorpe. Så her har du løsningen på disse problemer: denne udsøgte brioche burgerbolle opskrift.

Vi elsker en god burger herhjemme, men vi har ikke rigtigt nogen gode bagerier i nærheden. Så står den på supermarkedsburgerboller. I de senere år er kvaliteten af supermarkedsboller faktisk gået op, men de kan altså ikke tage kampen op med en håndværksbolle lavet med kærlighed.

Historien bag burgerboller

Når man taler om burgerbollens historie bliver man også nødt til at tale om burgerens historie.

De første hamburgere kom frem i USA omkring 1885. Det vides ikke med sikkerhed hvem der kom først med den, men der er flere forskellige som folk prøver at give æren.

Library of Congress i USA krediterer den danske immigrant Louis Lassen som opfinder af hamburgeren. Som dansker må man jo være stolt af det, om det så er 100% rigtigt eller ej.

brioche burgerbolle opskrift

Han restaurant Louis’ Lunch serverer dog ikke deres hambruger i en bollen, men mellem to stykker toastbrød. Selvfølgelig skal man jo starte et sted, og de har valgt at holde fast i deres tradition. De sælger stadig deres burgere, den dag i dag, stadig efter den gamle opskrift. Det kunne være rigtigt interessant at prøve den, men jeg har nu ikke lige en rejse planlagt til New Haven, Connecticut.

Opfindelsen af burgerbollen er krediteret til en af medstifterne af White Castle Walter Anderson. Modsat hambugeren så lader de fleste kilder til at være enige om dette. Jeg er dog helt sikker på at den bolle ikke er lige så god som den du får opskriften på her.

Hvad er brioche i denne brioche burgerbolle opskrift?

Brioche er en brødtype opfundet i Frankrig. Det bliver lavet med en beriget dej.

Det berigede består af at tilføje en eller flere af: mælk, fedtstof, æg eller sukker.

lækker burger på en brioche burgerbolle

Det mest almindelig forhold af mel til smør i brioche er 2 til 1, men jo mere smør der er tilføjet jo mere kageagtig bliver teksturen. Derfor er forholdet i denne dej 3.5 til 1, så teksturen er mere brødagtig.

Formlen i denne brioche burgerbolle opskrift

Hydreringen i dette brød er på den høje side, lige under 73%. Det betyder at opskriften er afhænging af at der er en god glutenudvikling i dejen for at den kan holde sin form.

VægtIngrediensBagerens procent
180gæg51.4%
40gsukker11.4%
75gmælk21.4%
7gtørgær2.0%
350ghvedemel100.0%
10gfint salt2.9%

Derfor skal du bruge en køkkenmaskine til at ælte dejen. Det er muligt at ælte dejen i hånden, men jeg vil ikke anbefale det.

Hvis du vil nørde med bollernes formel, så kan du finde den her i min brødberegner.

Den færdige bolle

Denne opskrifter kræver lidt mere arbejde end andre burgerboller, men det er det hele værd.

Jeg laver normalt en dobbelt portion så jeg kan fryse de overskydene. På den måde har vi altid fantastiske burgerboller hvis vi er i burgerhumør.

En lækker burger på en ristet brioche burgerbolle på en tallerken

Skorpen er blød og fyldt med ristede sesamfrø.

Bollen er let og luftigt, og smørnoterne kommer virkelig til sin ret når bollen bliver ristet. Den targer virkelig din burger til det næste niveau.

Den er en vidunderlig burgerbolle som både smager godt og har den helt rigtige tekstur.

Del gerne på social medier

Dette er min opskrift på brioche burgerboller. Jeg håber du vil prøve at bage dem. Hvis du laver en denne opskrift og poster den på Instagram på du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig glad.

Reklamelinks! Links til ingredienser og værktøj i opskriften er affliatelinks, hvilket betyder at hvis du køber et produkt får jeg en smule penge som jeg bruger til at køre dette site!

Brioche burgerboller

Ret: Aftensmad
Køkken: Amerikansk
Keyword: brioche, brioche burgerboller, burgerboller
Prep: 1 time
Cook: 16 minutter
Proofing: 4 timer
Total: 5 timer 16 minutter
Antal: 8 boller
Kalorier: 312kcal
Forfatter: Sune Trudslev
Næringsindhold
Brioche burgerboller
Per portion (90 g)
Kalorier 312 Kalorier fra fedt 117
% Daily Value*
Fedt 13g20%
Mættet fedt 7g44%
Cholesterol 123mg41%
Salt 617mg27%
Potassium 106mg3%
Kulhydrater 38g13%
Fiber 1g4%
Sugar 6g7%
Protein 9g18%
A-vitamin 475IU10%
Kalcium 40mg4%
Jern 0.8mg4%
* Percent Daily Values are based on a 2000 calorie diet.
De lækreste, blødeste, smør-duftende burgerboller som du nogensinde kommer til at bage. Puktum.
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

Dej

  • 205 g æg omkring 3½ æg
  • 40 g sukker
  • 100 g mælk
  • 7 g tørgær eller 50g frisk gær
  • 350 g hvedemel med højt protein indhold 12-13%
  • 10 g fint salt
  • 100 g smør
  • pynt, det kunne være sesamfrø, birkes eller havregryn valgfrit

Sådan gør du

  • Tag smør og æg ud så de kan varme op til stuetemperatur.
  • I din mixers skål skal du komme 180g æg, 40g sukker, 75g mælk og gær. Rør og bland det hele.
  • Starter mixeren på medium med dejkrogen på.
  • Tilføj salt og derefter mel, lidt efter lidt. Skrab siderne hvis der er behov mens du mixer.
  • Når alt melet er blandet ind i deje, så tilføj smør lidt efter lidt. Vent lidt mellem hver klump, så smørret får lidt tid til at blive blandet ind i dejen.
  • Lad maskinen køre til dejen slipper siderne (ikke nødvendigvis bundet). Det tager 20-25 minutter.
  • Sprøjt en beholder med non-stick spray og hæld dejen derover. Dæk den med film og stil den i køleskabet for at hæve i mindst 2 timer. Du kan sagtens lade dejen blive i køleskabet til næste dag, hvis det passer dig bedre.
  • Når du er klar til at forme bollerne, så tag dejen ud af køleskabet.
  • Stil burgerbolle formene på en bageplade.
  • Vej 90 gram dej af per bolle (Det bliver til en passende 10.5cm burgerbolle).
  • Form bollen ved at skubbe siderne ned under og op i dejen. Drej kuglen lidt og fortsæt til du har en stram overflade på bollen.
  • Stil bollen ned på dit køkkenbord (uden mel på). Sæt din hånd over bollen som en klo. Håndfladen skal røre let ved bollen.
  • Bevæg hånden i cirkler til du har en helt rund kugle.
  • Stil i på midten af burgerbolleformen og dæk den med et viskestykke dejen ikke tørrer ud.
  • Gentag med resten af dejen. Der burde bliver 8 boller med en lille smule dej i overskud.
  • Spray bollerne let med non-stick spray og pres dem flade med hånden, så det bliver burgerbolle formede.
  • Dæk med et viskestykke og lad bollerne hæve et varmt sted til de er dobbelt størrelse. Ca. to timer.
  • Før de to timer er fået skal du varme din oven op til 175° alm. ovn.
  • Stil et ildfast fad med kogende vand i bunden af ovnen.
  • Pisk det restende æg med det resterende mælk til de er helt blandet.
  • Pensl bollerne med æggeblandingen.
  • Drys med frø hvis du har lyst. For mig skal burgerboller have sesamfrø på.
  • Stil bagepladen med bollerne i ovnen og spray ovnens sider med vand for at skabe damp.
  • Bag i fem minutter. Fjern det ildfaste fad og bag i fem minutter mere.
  • Tjek den indterne temperatur i en af bollerne. Den skal være 96°. Bag til temperaturen er opnået.
  • Lad bollerne køle på en rist. Opbevar dem i en forseglbar pose. Det hjælper også med at holde overflade blød.
  • Gem dem du ikke bruger i fryseren i op til 3 måneder.

Video

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.