Tilføj 50g surdej, 50g manitoba mel og 50g vand til et patentglas. Bland godt.
Lad fordejen fermentere overdækket et varmt sted. Når den er vokset til dobbelt størrelse så skal du blande dejen.
Lav blåbær syltetøjet - morgen
Kom 250g blåbær i en lille gryde. Tilføj 125g sukker, 3 spsk majsstivelse og 50g vand.
Bland det hele og kog op.
Lad det simre i 10 minutter. Sluk for varmen og lad det køle af i gryden i 15 minutes.
Hæld syltetøjet i en skål og kom staniol over. Lad det stå i køleskabet til det skal bruges.
Bland dejen - omkring middag
Tilføj 450g manitoba mel, 150g fordej, 4 æg, 30g sukker, 15g salt og 60g mælk til en skål.
Stik din pegefinger og langemand ned i midten af dejen og start med at bevæge din hånd i en cirkel. For hver omgang tag lidt mere mel med ind i dejen ind i de våde ingredienser.
Når det bliver svært at at røre rundt, så begynd at strække det bageste af dejen ind over sig selv. Drej skålen og gentag indtil alt melet er helt hydreret.
Lad dejen hvile i 30 minutter under et fugtigt viskestykke.
Fermentering - omkring kl. 12:30
Udfør fire sæt af stræk og fold hver 30. minut.
Efter det fjerde sæt stræk og fold skal du lave en viduesrudetest for at tjekke glutenudviklingen i dejen. Hvis du ikke kan lave en viduesrude, så tilføj et sæt stræk og fold mere og lad dejen hvile i 30 minutter og test igen.
Når du kan lave en viduesrude, så tag smørret ud af køleskabet og skær det i firkanter. Lad dejen hvile i 30 minutter.
Nu er det tid til at ælte smørret ind i dejen. Hæld en lille håndfuld smørfirkanter ud over dejen og massér dem ind i dejen. Bliv ved til at du ikke kan føle nogen klumper i dejen mere. Så tilføj en ny håndfuld og fortsæt. Bliv ved til alt smørret er æltet ind i dejen.
Lad dejen hæve til den er vokset 30-50%.
Stil dejen i køleskabet mindst 2 timer, men den er god i op til 48 timer, så den kan sagtens forberedes i forvejen.
Formning af dejen og anden hævning
Kom godt med mel på dit bord. Hæld dejen ud på bordet og lav den firkantet.
Rul den ud så den er samme bredde som din brødform minus omkring 1.5cm i hver side. Rul den ud så den er godt tynd.
Kom syltetøj på dejen. I den den ende hvor du har tænkt dig at rulle dejen fra kan du gå helt til kanten. I den anden ende skal du efterlade 3cm uden syltetøj. I siderne skal du også efterlade omkring 1.5cm uden syltetøj på.
Rul dejen stramt.
Når du har rullet dejen så fold enderne ind under bunden af dejen så det sikrer at syltetøjet bliver inde i dejen.
Smør formen med godt med smør eller bagespray og læg dejen ned i formen.
Kom et fugtigt viskestykke henover og lad dejen hæve til den er fordoblet.
Bag brødet
Varm ovnen til 200º.
Bland et æg med 1 spsk mælk med en gaffel.
Pensl brødet med ægget.
Bag brødet i ca. 60 minutter til det har en intern temperatur på 98°.
Hvis brødet ser ud til at blive for mørkt på toppen undervejs, så kom et stykke staniol oven på i resten af bagetiden.
Når brødet er kommet ud af ovnen så lad det køle i 10 minutter og tag det så ud af formen og lad det køle af på en bagerist.