Skagensbrød opskrift

Skagensbrød med surdej

Mit yndlingsbrød er uden tvivl skagensbrød med surdej. Store huller i krummen, let syrlig fra surdejen, sprød skorpe og birkes og solsikkefrø uden på skorpen som er ristet pga. bagningen i ovnen. Det smager helt fantastisk godt. Dette er min skagensbrød opskrift kraftigt inspireret af Maurizio Leos opskrift på Seeded Sourdough.

Teknikker til at få et bedre brød

Dette er en ret avanceret opskrift. Den tager næsten 24 timer fra start til slut og kræver nogen mere avancerde teknikker end man normalt er vant til i brødbagning, men når man har lært dem kan man lave brød der simpelthen overgår det som man kan få ude i byen, med mindre man går hos nogen af de mindre fantastiske bagere.

Skagensbrød opskift

Værktøj til at gøre det hele lidt nemmere

Der skal et par specielle værktøjer til for at kunne lave denne opskrift. Jeg linker hermed dem jeg selv har købt. Bemærk at disse links er affiliate links og jeg får en lille smule penge hvis du køber gennem Amazon, som jeg bruger til at betale for at have min server kørende.

  • Bordskraber – Dette er det eneste stykke værktøj du bliver nødt til at købe, jeg må indrømme at jeg har denne og andre som jeg har købt i Silvan som er større
  • Dejrører – kan klart erstattes af en hånd eller en ske
  • Runde hævekurve – kan sagtens erstattes med en skål men de giver fede mønstre når man bager uden frø på
  • Sprayflaske – eller køb en af plastic i Føtex. Jeg synes bare denne var super pæn
  • Brød and Taylor Folding Proofer – super fed at holde dejen varm og fugtig på – og hammer dyr – denne er slet ikke påkrævet med mindre du bager meget

Vejen til et fantastisk brød

Jeg håber du vil prøve min skagensbrød opskrift. Det skal virkelig opleves og når man skærer ind i brødet og ser de fantastiske store lufthuller bliver man bare så glad. Okay, måske ikke hvis man vil spise med syltetøj på, men så må man komme et stykke ost nedenunder. Ikke så ærgerligt efter min mening.

0 fra 0 stemmer
Skagensbrød med surdej opskift
Skagensbrød med surdej
Forberedelse
1 t
Tilberedning
45 min
Fermentering og hævning
1 d
I alt
1 d 5 min
 

Et klassisk dansk surbrød med store lufthuller, sprød skorpe og en fantastisk smag fra ristede birkes og solsikkefrø udenpå.

Ret: Frokost, Morgenmad, Snack
Køkken: Dansk
Nøgleord: brød, skagensbrød, surbrød, surdej
Portioner: 2 brød
Kalorier: 2070 kcal
Forfatter: Maurizio Leo / Sune Trudslev
Ingredienser
Fordej
  • 25 gram aktiv surdej 50%
  • 25 gram manitoba mel 50%
  • 25 gram fuldkorns hvedemel 50%
  • 50 gram vand 100%
Dejen
  • 673 gram manitobal mel 76,5%
  • 140 gram semolina mel 15,9%
  • 67 gram fuldkorns hvedemel 7,6%
  • 644 gram vand, delt 73,2%
  • 19 gram fint salt 2,2%
  • 88 gram blå birkes 10,0%
  • 51 gram solsikkefrø 5,8%
Pynt
  • blå birkes
  • solsikkefrø
Sådan gør du
Fordej – Ca. kl. 9:00
  1. Lav fordejen ved at blande manitobamel, hvedemel, vand og aktiv surdej i en skål der er stor nok til at det kan vokse til omkring dobbelt størrelse. Det er vigtigt at din surdej er super aktiv og boblende

  2. Stil et varmt sted og lad surdejen lave sit arbejde

Autolyse – Ca. kl. 15:00
  1. Bland alle tre meltyper og bland dem godt sammen. 

  2. Mål 644 gram vand op og varm det op i microbølgeovnen til ca. 32 grader. Hvis du ikke har et termometer så skal det føles let lunkent

  3. Hæld vandet i dejen og bland grundtigt så alt melet er vådt. Jeg plejer at starte med røre med en dejrører (sådan en med en spiral ude i enden) og til sidst ælte meget let

  4. Stil dejen tildækket et varmt sted

Klargør frøene – Ca. kl. 15:10
  1. Kom birkes og solsikkefrø i en skål og hæld 150 gram meget varmt vand over frøene.

Lav dejen – Ca. kl. 17:00
  1. Mål 100 gram vand op og stil i en skål

  2. Hæld fordejen oven på dejen og gør dine hænder våde i vandet og bland det grundigt

  3. Når du har fået blandet det godt sammen er det tid til at bygge lidt glutennetværk i dejen ved at lave såkaldte “stræk og fold” med dejen

  4. Stil skålen foran dig. Tag fat i dejen bagerst i skålen med begge hænder og stræk dejen opad til den er lang nok til at folde ned over sig selv

  5. Drej herefter skålen omkring 1/8-del og fortsæt ca. 30 gange

  6. Spred saltet ud over dejen og opløs med resten af vandet og bland det grundigt ind i dejen

  7. Først lader vi lige dejen slappe lidt af i en halv times tid. Derefter skal vi lave 5 stræk og fold hver halve time

Første stræk og fold – ca. kl. 17:40
  1. Lav følgende stræk og fold

  2. Lav en stræk og fold og vend skålen om (180 grader)

  3. Lav en stræk og fold og vend skålen en kvart omgang (90 grader)

  4. Lav en stræk og fold og vend skålen om (180 grader)

  5. Lav en stræk og fold.

  6. Kom et viskestykke over skåle og lad den hvile

Anden stræk og fold – ca. kl. 18:10
  1. Lav en stræk og fold rutine som beskrevet ovenover. 

  2. Spred det våde frø ud over dejen og bland den grundigt ind i dejen med våde hænder

Tredie til femte stræk og folk – Ca. kl. 18:40, kl. 19:10, kl. 19:40
  1. Lav en stræk og fold som beskrevet ovenover. Efter 5. stræk og fold så lade dejen hvile.

Dej dejen og lav en forformning (preshape) – Ca. kl. 20:50
  1. Hæld dejen ud på bordet, hvor der ikke er mel på

  2. Del dejen midt på så du har to lige store stykker

  3. Jeg plejer at lave en forforming på følgende måde

  4. Jeg bruger min bordskraber til at flytte dejen da den godt kan være ret våd

  5. Før skraberen ind under dejen lige foran dej. Stræk den op og fold ca. 3/4 ind over dejen. Fortsæt med at gøre det samme fra toppen, højre og venstre side

  6. Før nu skraberen ind under hele dejen og vend den om så det der var toppen nu vender nedad mod bordet

  7. Sæt derefter skraberen bagved dejen og flyt den fremad. Dette gør at fronten af dejen bliver skubben ind under og skaber spænding på overfladen.

  8. Når du ikke kan komme længere så hold let på dejen og hiv skraberen væk. 

  9. Sæt skraberen foran dejen og skub den fremad mens du drejer den rundt så du kan komme til at skubbe den hen mod dig igen

  10. Bliv ved til at dejen føles godt udspændt.

  11. Fortsæt med den anden dej og lad dem hvile under et fugtigt viskestykke

Formning af dejen
  1. Forbered et viskestykke med birkes og solsikkefrø i et lag

  2. For at forme dejen så følg instruktionerne fra forformingen én gang mere

  3. Når dejen er formet så sprøjt overfladen med en smule vand (fra en vandforstøver) og vend den over på viskestykket og rul den rundt til at der er kerner på toppen og siderne

  4. Flyt herefter dejen til en hævekurv med et viskestykke i og drys med mel eller semolina

  5. Gentag med den anden dejkugle

Hvile og hævning i køleskabet – Ca. kl. 21:15
  1. Kom herefter hævekurve i en plasikpose hver og stil i køleskabet til næste morgen

Tænd ovnen – Ca. kl. 6:15
  1. Hvis du har et bagestål eller en pizzasten må du rigtigt gerne sætte den i ovnen. Den sørger for at holde temperaturen konstant selvom du åbner ovnen under bagningen

  2. Kom stegeso eller combo cooker (af metal) i ovnen og tænd på 260ºC. Hvis din ovn ikke kan gå så højt op så vælg den højeste temperatur den kan klare

Bag brødene – Ca. kl. 7:15
  1. Tag et brød ud af køleskabet

  2. Klip et stykke bagepapir i ca. samme størrelse som brødet og læg det ovenpå og vend ud på en pizzaspade eller noget andet som kan hælpe dig med at få dejen ind i ovnen senere

  3. Skær huller i dejen med en meget skarp kniv. Hvis du lægger den på skrå kan du få nogen flotte “ører” hvor dejen løfter sig op

  4. Åben ovnen og kom dejen ned i stegesoen. Vær forsigtig. Den er super varm og det kan være lidt svært at få ned i. Det er derfor jeg bruger en combo cooker, hvor er er en stegepande man kan stille nederst så den er nem at få i.

  5. Sæt låget eller toppen på og skub den ind i ovnen

  6. Bag i ca. 20 minutter. 

  7. Åben herefter ovnen og tag toppen af så dejen kan få farve

  8. Bag videre til en intern temperatur på 99ºC. Eller til at dejen er flot, knasende og mørk. I min ovn tager det ca. 25 minutter.

  9. Sådan kan du lave det bedste brød du nogensinde har lavet. Der er ikke så meget aktivt arbejde, men det tager næsten 24 timer fra start til slut, men det er hvert et sekund værd.

  10. Det er min skagensbrød opskrift. Jeg håber du synes at det smager fantastisk

Næringsindhold
Skagensbrød med surdej
Per portion (1 brød)
Kalorier 2070 Kalorier fra fedt 351
% Daily Value*
Fedt 39g 60%
Mættet fedt 4g 20%
Salt 3721mg 155%
Potassium 1120mg 32%
Kulhydrater 359g 120%
Fibre 26g 104%
Sukkerstoffer 3g
Protein 70g 140%
C-vitamin 0.5%
Kalcium 73.6%
Jern 74.9%
* Procent dagligt behov er baseret på en 2.000 kalorier diæt. Dine daglige værdier er må højre eller lavere baseret på dit kaloriebehov.
Tags: , , , , , , , ,

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  1. Pingback: Surbrød opskrift for begyndere - Det er rigtig nemt - Foodgeek

  2. Pingback: Surdej opskrift og guide - Kom godt i gang - Foodgeek