Knækbrød med surdej – Den bedste opskrift

Sult. Du er sulten. Du vil gerne have noget med et super tilfredsstillende knas, men brødkassen har kun noget halvtørt franskbrød. Hvad kan du gøre? Knækbrød. Knækbrød er super nemt at lave og den lave hydrering i det bagte brød gør at det kan gemmes i månedsvis uden at blive dårligt. Dette er min opskrift på knækbrød med surdej.

Knækbrød er et meget simpelt fladbrød. Traditionelt laves det med rugmel og bliver ofte parret med nogen lækre kerner eller frø.


Hvis du bare er her for at få opskriften, kan du trykke på knappen nedenunder og du vil automagisk blive transporteret til opskriften:

Gå til opskrift

Knækbrøds historie

Knækbrød er svensk. Knækbrød har været spist i Sverige siden middelalderen, men dog ikke i den udgave vi kender i dag.

Rug har været det mest almindelige mel i knækbrød, men rug var sandsynligvis ikke kendt i det 5. århunderede hvor byg var fremherskende. Ligegyldigt hvad, så har svenskerne spist knasende brød i århundreder.

knækbrød i en kurv

Det sprøde brød kom til i Värmland, men spredte sig hurtigt til resten af Sverige.

Den simpleste opskrift på knækbrød laves med usigtet rugmel, gær eller surdej, vand og salt. Dejen rulles med en normal kagerulle, men rulles bagefter med en special kagerulle med spidser på så dejen ikke hæver under bagningen. Dette kan dog emuleres ved at prikke dejen med en gaffel.

Dejen bages varmt for at få så meget af væden til at forsvinde fra brødet. På den måde forlænges holdbarheden markant.

Normalt blev knækbrød formet som en hjul med et hul i midten så de kunne opbevares på tørrestænger.

nærbillede af knækbrød med surdej

På grund af den lave hydrering i det færdige brød siges det at knækbrød som bliver bagt når et barn bliver født kan holde sig til barnets forlovelse.

I dag laves det meste knækbrød kommercielt og der er mange, mange varianter. Hvedemel er mere almindeligt end rug, selvom rug stadig bruges.

Knækbrødets historie er blevet lavet ud fra denne artikel.

Dejen i denne knækbrød med surdej opskrift

Dejen i dette klassiske knækbrød med surdej bliver lavet med overskydende surdej, fuldkorns rugmel og havregryn.

knækbrød på en viskestykke

Noget af væden i dejen kommer fra surdej, men der tilføjes dog også ekstra vand til dejen. Det er dog ikke emn præcis mængde da konsistensen af dejen er mere vigtig.

En passende mængde kerner til denne dej er 200 gram, men du kan sagtens bruge de kerner du bedst kan lide. Det giver også et forskelligt brød hver gang du bager.

VægtIngrediensBagerens procent
150gsurdej (100% hydrering)150.0%
50grugmel50.0%
50ghavregryn50.0%
75gvand75.0%
7gsalt7.0%
100gsolsikkefrø100.0%
50ghørfrø50.0%
50ggræskarkerner50.0%

Som altid kan du lege med formlen, ændre ting og gøre hvad du nu gør ved brødformler i min Brødberegner. Mængden af vand er et estimat fra min side.

Konklusionen på denne knækbrød med surdej opskrift

Dette knækbrød er står fast i mit køkkenskab.

Det er vildt lækkert med et stykke stærk ost og solbær syltetøj. En anden af mine favoritter er leverpostej med skiver af agurk.

Det har en lækker smag fra både rugen og havren. Knaset er fantastisk og smagen og biddet fra kernerne er vidunderligt.

kurv med knækbrød med surdej

Det er et ret sundt brød med masser af fibre og ikke et overvældende antal kalorier. Det fedt som der er i brødet er fra kernerne og er umættet fedt.

Hvis du er nervøs for den forhøjede saltmængde kan du sagtens komme mindre i, men grunden til at der er en del salt er også at det driver fugt væk som hjælper på den lange holdbarhed.

Hvorfor er dette så den bedste opskrift på knækbrød med surdej?

  • Super sprødt – høj tilfredsstillelse
  • Sundt i forhold andre brød
  • Super nemt at lave
  • Mange fibre
  • Lavt antal kalorier
  • Ikke særligt meget gluten

Så prøv det. Det er super lækkert. Bare lyt til knaset i videoen.

Del gerne denne opskrift på knækbrød med surdej

Dette er min opskrift på knækbrød med surdej. Hvis du kan lide opskrift, så overvej at dele den med andre bagere på sociale medier.

Hvis du laver dem og poster det på Instagram, så tag mig som @foodgeek.dkså jeg kan se det. Det vil gøre mig rigtigt glad.

Knækbrød med surdej

Ret: Frokost, Morgenmad
Køkken: Skandinavisk, Svensk
Keyword: crispbread, knäckebröd, knækbrød, surdej
Prep: 5 minutter
Cook: 25 minutter
Fermentering: 3 timer
Total: 3 timer 30 minutter
Antal: 10 knækbrød
Kalorier: 163kcal
Forfatter: Sune Trudslev
Næringsindhold
Knækbrød med surdej
Per portion (1 knäckebröd)
Kalorier 163 Kalorier fra fedt 90
% Daily Value*
Fedt 10g15%
Mættet fedt 1g6%
Salt 275mg12%
Kulhydrater 14g5%
Fiber 4g17%
Sugar 1g1%
Protein 6g12%
* Percent Daily Values are based on a 2000 calorie diet.
Et fantastisk lækkert og knasende knækbrød lavet på surdej
Udskriv Pin Recipe

Ingredienser

  • 150 g surdej
  • 50 g fuldkornsrug
  • 50 g havregryn
  • 100 g solsikkekerner
  • 50 g hørfrø
  • 50 g græskarkerner
  • 7 g salt
  • vand, efter behov

Sådan gør du

Lav dejen

  • Bland surdejen, rugmel og salt i en medium skål til de er helt blandet.
  • Tilsæt havregryn og kerner.
  • Tilsæt vand og bland dejen. Bliv ved med at tilsætte mere vand til du har en tyk grød.

Fermentering

  • Dæk skålen og lad dejen fermentere i en 2 til 3 timer.
  • Hvis du ikke har tænkt dig at bage dejen når fermenteringen er overstået så kom skålen i køleskabet til du skal bruge den. Den kan sagtens holde sig en uge.

Rul dejen ud

  • Varm din ovn til 180° varmluft. Hvis du ikke har varmluft skal du måske bage lidt længere.
  • Kom dejen ind imellem to stykker bagepapir og rul den tyndt ud med en kagerulle.
  • Dejen skal fylde fra kant til kant.
  • Tag det øverste stykke bagepapir af og skær dejen ud til passende stykker. Jeg plejer at lave ti.

Bag knækbrød

  • Når ovnen er varm så flyt bagepapiret over på en bageplade.
  • Kom det i ovnen og bag 20 minutter.
  • Tag bagepladen ud og del de enkelte knækbrød ud i stykker. F.eks. med en skarp kniv.
  • Bag 5-10 minutter mere til knækbrødet er gyldent og knasende.
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem køle på en rist.

Video

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.